​
Slaveriet (1600-1700)
​
I cirka 1600 tallet begyndte man at opdage noget nyt. Nemlig sukker.
Sukker blev især noget nyt i Europa, man blev nærmest rig hvis man havde sukker.
For sukker var så dyrt og svært at få fat i at man skulle betale store priser for det, og idag skal man bare tage til Netto og købe en stor mængde sukker for 11,
​
Men det vi ikke tænkte over var hvordan vi fik fat i sukkeret dengang…
Arbejde, arbejde og knokle. Ja, det var sådan vi fik fat i det. Eller ret og sagt var det ikke os der fik fat i det men slaver.
​
Man tog fra Europa i et sejlskib til Afrikas vestkyst, så tog man til Vestindien, men som ikke engang lå i Indien men i Amerika.
​
Fra Europa havde man tekstiler, alkohol, madvare, metalvare og våben med til Afrikas vestkyst.
I Afrika byttede man varende med sorte slaver. Slaverne blev så taget hen til skibet og de skulle så blive der til de blev fragtet til Vestindien. Slaverne havde intet plads i skibet, de fik også kun gammelt mad.
Det var beskidt, det lugtede og man kunne næsten ikke bevæge sig.
Man var cirka 500-600 slaver ombord, men undervejs døde cirka 190-200 slaver.
​
I Vestindien skulle slaverne nu sælges, man lavede en auktion hvor den der ville betale den højeste pris fik dem. Der man blev solgt ud til ens ejer, skulle man bare direkte arbejde. Man blev sendt ud sammen med en hel masse andre slaver og skulle arbejde for folks plantager. Man blev slået og pisket af ens ejer hvis man gjorde noget man ikke skulle gøre (både børn og voksne).
For det meste blev der plantet sukker (det hvide guld) og eksotiske frugter såsom kokos, mango, passionsfrugt, papaya og stjernefrugter.
Der der så var gået noget tid sejlede man fra Vestindien til Europa for at give dem de vare som de har ventet for. Nu bliver de vare sejlet tilbage til Europa.
Det var sådan at den rute fik navnet ‘’Trekantshandlen’’ fordi det er at ruten ligner en trekant.
​
​
Hvem solgte vi øerne til? Og hvorfor?
Danmark fandt øen som vi kalder Sankt Thomas i 1672. I 1718 fandt Danmark øen som vi kalder Sankt Jan og i 1733 købte vi øen Sankt Croix af Frankrig.
Øerne er hver især vidt forskellige. Sankt Jan er bountyland med hvide sandstrande og et varmt klima hvor på de andre øer er der flere bjerge og koldere, men den 31. Marts 1917 solgte vi alle øerne til USA for 25.000.000 kr.
​
Du tænker sikkert hvorfor sælge øerne nu hvor vi havde sukker og mange plantager, hvor slaverne kun arbejde. Vi solgte dem fordi slaverne var afskaffet så der var ikke nogen slaver. Så der var ikke nogen der gad at lave det hårde arbejde som slaverne havde lavet.
Ernst Schimmelmann prøvede at betale slaverne så de fik løn i stedet for intet, men der var ingen der ville lave det hårde arbejde selv ikke for penge. Øerne hedder i dag US Virgin Islands og på dansk hedder det Jomfruøerne, men bare fordi det er ikke os der har dem betyder det ikke at der ikke bor nogen dansker der for det gør der. Der bor mange danskere eller som har danske forfædre der. Der er også rigtig mange gadenavne og bygninger som er danske.
Hvilken forbindelse havde Danmark til de Vestindiske øer?
De havde ikke en god forbindelse til hinanden, for de havde nærmest ikke engang en forbindelse til hinanden
Får dengang kunne man ikke tale i telefon sammen eller lige sende en mail, der skulle man virkelig møde face2face.
Og så de fleste der levede det var slaver og vi havde jo taget dem til fange så de kunne ikke lide Danmark. Vores forbindelse til dem nu er meget mærkelig fordi der er mange dernede der taler dansk og har familie i danmark, men også er der mange der er sure på danmark fordi vi var med i slavehandlen i 1800 tallet.
​
​
Vigtige personer fra Trekantshandlen
Der er en masse vigtige personer fra Trekantshandlen, men de vigtigste er Ernst Schimmelmann og Peter Von Scholten. Schimmelmann var den største plantageejer i Vestindien, og den der havde flest slaver under sig, han havde cirka 1000 slaver, men stadig var det ham der afskaffede slaveriet.
Scholten var også ham der ejede Schimmelmanns palæ (The old fellow palæet)
Scholten havde en kone som hed Lisa, men efter at Lisa ikke ville bo i Vestindien gik hun diskret og bad om skilsmisse, og de blev så skilt.
I Vestindien fandt Scholten så en anden kone og de blev gift, de fik ikke nogen børn sammen.
​
Da et slaveoprør i Sankt Croix begyndte i 1848, ophævede han slaveriet. Kort tid efter blev hans embade neglagt, og tilbage i danmark blev han sat for domstolen, men han blev dog løsladt.
Schimmelmann havde dog ikke de helt store problemer, han havde bare en helt masse slaver som skulle arbejde på 4 forskellige af hans egne plantager og det var det.
Schimmelmann havde 2 koner igennem livet, den ene (Emilie) døde efter 5 års ægteskab (hvordan hun døde ved man ikke)
Han fik så en anden kone efter et år, hun hed Charlotte.
​
​
Hvad er Danmarks rolle i dag?
Danmarks rolle i dag er ikke så vigtig for Vestindien, men det var vi engang. Ogs’ alligevel for danske byer og gadenavne er der stadig. og der bor trods alt en masse danskere i dag i Vestindien. Vi tror bare at der stadig er nogle løse ender for dengang, altså det er ikke fordi vi er krig på nogle som helst måde - men alligevellet er der nogle løse ender, som vi ikke helt er blevet ‘’gode venner’’ over.
Burde Danmark sige undskyld til Vestindien for dengang?
Danmark snakker meget om vi burde sige undskyld til de vestindiske øer eller ej.
Vi synes ikke at vi burde sige undskyld til de dansk vestindiske øer for noget som skete for ca. 200 år siden, men man kan alligevel godt tænke at vi skulle for også at vise at vi aldrig ville gøre det igen. Det der foregik dengang er noget som vi ikke kunne forestille os i dag. Hvis man skulle sige undskyld skulle det jo være til nogen der i live som har oplevet slaveriet, men det er jo for 200 år siden så det er lidt svært.
Selvfølig er der mange meninger om vi skulle give en undskyldning, men hvad er en undskyldning helt præcis?. Er det at dronningen siger undskyld i hendes nytårstale? Er det at vi laver et brev hvor vi skriver undskyld og en masse hjerter. Jeg synes vi sagde undskyld da vi afskaffede slavehandlen. Der er sket mange uhyggelige ting i Danmarkshistorien, også mange gode ting, men vi kan bare konstatere at dengang synes man det var okay med slaveri ikke bare i danmark,
men også i andre lande.
Gamle seværdigheder i Dansk Vestindien
Der er en masse seværdigheder i Dansk Vestindien som både kan betyde noget for Danmark men også bare for selve Dansk vestindien.
Der er for eksempel også nogle ting i Danmark som har en betydning for Dansk Vestindien.
​
For eksempel så har vi det Dansk Vestindiske pakhus, the odd fellow palæ og vi har også nogle små ting i musemer. Vi har Peter von Scholtens hat på nationalmuseum, hvilket har en stor betydning.
I Dansk Vestindien er der et vandfald (Sankt Croix) som for i tiden var en plads hvor slaver skulle fragte sukkerrør og eksotiske frugter.
Men nu er det bare et smukt vandfald.
​
I Dansk Vestindien er der også alle byerne og gadenavnene, for Dansk Vestindien er jo oprigtigt dansk, men det er efter at vi solgte dem til
Amerika at man udtaler byerne og gadenavnene anderledes.
Her er nogle navne på de danske by-navne og by-gader :
Charlotte Amalie, Louisehøj og Solhøj er de kendeste byer på Sankt Thomas, og også der hvor flest turister er.
​
Historien bag øerne
