Mad med mere
På øerne spiser man blandt andet fisk og kokosnødder. Kallaloo, øernes specialitet er fyldig grønkålssuppe med blade fra de lokale buske. Brødfrugt var slavernes vigtigste næringsmiddel. Roti, majspandekager foldet om kød og grøntsager eller rejer. Der er billig mad at få, især hvis man vil spise det lokale mad, f.eks. roti, kylling og kartofler i karry rullet ind i en pandekage – eller friturestegt flyvefisk. Ved madvogne kan man købe vestindisk fast-food. Pomfritter, af kartofler, men også af græskar, bananer og conch.
Der er alle slags køkkener i Dansk Vestindien, men de har ikke nødvendigvis vestindiske menukort. På hotellerne har restauranterne ofte et internationalt menukort, der mere henvender sig til amerikanske smagsløg end til øernes gamle madkultur. Fungi, majsfrikadelle.
Tjenerne er meget servicemindede. De spørger konstant til, om man mangler noget, og det opfatter danskerne som unødig salgspres. Men det er ren og skær høflighed, og man skal blot sige: We're fine.
Tjenerne vil have ufatteligt detaljerede anvisninger på, hvordan man ønsker sin mad tilberedt. Hvis man ikke gider at tage stilling til farven på ens salat og længden på sine kartofler, så bare sig: Surprise me!
​
​
